HebræerbrevetUddrag

Så stor en frelse!

Det er en farlig vej, hebræerne er i færd med at slå ind på. De vil bevæge sig ud på en glidebane, som først umærkeligt men siden mere og mere åbenbart vil føre dem bort fra det ord om Kristus, de har hørt og ved troen har taget imod. Brevets forfatter må alvorligt mane dem til besindelse.

For hvordan skulle man kunne slippe godt fra at lade hånt om ”en frelse så stor” (v 3)? Gud har i bogstavelig forstand sat både himmel og hav i bevægelse for at give os del i den frelse. Ikke alene har han forkyndt den for os i ord, men han har ved tegn og undere og mægtige gerninger ført sin frelsesplan ud i livet. Det skete, da han sendte Jesus som vores frelser og befrier. Og det blev vores personlige ejendom, da vi kom til tro og modtog Helligånden til syndernes forladelse og evigt liv.

Forfatteren af brevet må igen fremholde, hvor meget større Jesus er i forhold til alle engle og englemagter. I den forbindelse bliver Salme 8 citeret og anvendt – ikke om mennesket som sådan, som vi nok er mest vant til at høre og forstå denne salme, men som talt om Kristus som den, der med herlighed og ære er ophøjet over alt og alle. Jesus er indholdet i den frelse, vi alle har modtaget, så hans død kunne komme os til gode (v 9).

Refleksion: Hvor alvorligt er det ikke at lade hånt om så stor en frelse!