EfeserbrevetUddrag

Efeserbrevet

DAG 8 AF 15

Jesus giver

Paulus henviser i vers 8 til Salmernes Bog 68,19. Det er en salme, der ophøjer Gud som den almægtige, kongelige frelser, der fortjener al vor hyldest og lovprisning. Han citerer næsten verset fra salmen, men har dog ændret en smule i teksten. I stedet for at tage imod gaver fra menneskene, så mener Paulus nu, at Gud giver gaver til menneskene. Hvordan kan Paulus tillade sig at ændre i retningsstrømmen af gaver? Det kan han, fordi Jesus både er steget op og er steget ned til vor lave jord, og han kommer til hver enkelt af os, selv når vi rammer vores lavpunkt og intet har at give. Jesus er den ydmyge og ophøjede frelser, der er kommet for at give os gaver.

Det kommer altså ikke længere an på, hvad jeg har opnået og præsteret, som kan imponere Gud, men det handler om, at vi med tomme hænder kan tage imod og lade os fylde af ham, som fylder alt.

Jesus har givet hver enkelt en gave, og denne gave er tilmålt den enkelte, så den lige præcis passer til os. Det er en nådegave, en tjeneste, en mission, Gud giver os at træde ind i. Måske var det ikke det, der stod på ønskelisten, men Gud ønsker, at du skal bruge din gave, så det bliver til glæde og gavn for dig selv og andre, og deri ligger en velsignelse. Når vi giver videre af det, som Gud har givet os, så oplever vi en modningsproces og vækst i vores liv og i vores menighed.

Refleksion: Hvad tror du, Gud har givet dig som nådegave?

Udfordring: Tal med en nær ven om, hvad han / hun tror, der kan være din nådegave?

Dag 7Dag 9

Om denne plan

Efeserbrevet

Brevet er skrevet mens Paulus var i fængsel. Men han havde allerede været i Efesos tidligere og set, at der mange muligheder for evangeliet, men også rigtig meget modstand mod det nye budskab. Her kan du lære om livet i Guds nåde. Du kan finde ud af hvad Guds fulde rustning er. Og læs så en af de helt store bibelske lovprisninger af Guds frelse. Skrevet af Henriette Engberg Vinkel

More

Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/