EfeserbrevetUddrag

Fredens bånd

Den sidste halvdel af Efeserbrevet udfolder på en praktisk og konkret måde, hvordan vi skal leve vores liv i Kristus. Og stadigvæk knyttes dette liv tæt til det kristne fællesskab. Vi bliver en del af en familie med en Far, vi har til fælles. Vi skal gøre vores bedste for at værne om og kæmpe for enhed i det kristne fællesskab, men enheden kan være vanskelig og bøvlet i praksis. Vi kommer hurtigt til at opbygge et ”os” og ”dem” i fællesskabet, som kategoriserer og sætter folk i bås. Ja nogle gange overbeviser man sig selv om, at man umuligt kan have noget til fælles med dem. Det er oftere lettere at tale om enhed i det kristne fællesskab end at praktisere det.

Jesus gør os til ét. Vi er ved troen en del af en fælles familie, og deri ligger en radikal sandhed. Vi er forbundet med hinanden gennem troen på vores fælles Herre og Frelser. Vi er ét i Kristus Jesus og knyttet sammen med fredens bånd. Vi oplever stadig vore egne og andres utilstrækkeligheder og synd, men vi må insistere på at finde kraften til at elske hinanden i Guds kærlighed. Vi skal elske hinanden, fordi Jesus elskede os først (1 Joh 4,19).

Freden, kærligheden og håbet, vi har i Jesus, binder os sammen til ét.

Refleksion: Hvordan har du oplevet enhed trods forskellighed i det kristne fællesskab?