EfeserbrevetUddrag

Sandheden

Man hører det sagt: ”Sandheden tro i kærlighed” når en formaning må gives. Desværre kan vi hurtigt blive optaget af at levere sandheden i en påtale til andre for at påpege folks fejlagtige udsagn og udfordrende handlemåder. Sandheden må siges med ord, men måske skal vi dvæle lidt ved, at det skal gøres i kærlighed.

Jesus viser os et godt eksempel på, hvordan sandheden og kærligheden må gå hånd i hånd. Beretningen om den samaritanske kvinde (Joh 4) viser, at Jesus møder de mennesker, der lever på kanten, med stor kærlighed. Jesus har fællesskab med syndere, og det bliver tydeligt, at han ikke bare kommer for at irettesætte dem. Jesus påtaler, at der er noget i hendes liv, som ikke er hensigtsmæssigt. Alligevel vender hun med glæde og fred i sindet tilbage til byen og beretter begejstret om Jesus: ”Han har fortalt mig alt, hvad jeg har gjort”.

Det er aldrig rart at blive afsløret, så hvorfor er kvinden ikke fornærmet i stedet? Jo, fordi Jesus inviterer hende ind i et fællesskab med ham, hvor skammen læges, og skylden tilgives. Med sit milde blik ser han bag hendes fejltrin og ser den smerte, som ligger bag hendes uhensigtsmæssige handlinger. Jesus er sandheden, og det er ham, vi skal række videre til andre. Derfor må vi møde vore egne og andres fejltrin med nåde, mildhed og kærlighed.

Refleksion: Hvad kan vi konkret gøre for at opbygge hinanden i kærlighed?