EfeserbrevetUddrag

Efeserbrevet

DAG 15 AF 15

Rustning

Det kan virke overvældende og skræmmende at tænke på, at der findes større magter i universet, end jeg kan se og forstå. Når der tales om Djævelens snigløb, så løber det mig koldt ned ad ryggen. Paulus ved, at de større magter er reelle, men han ved også, Jesus har overvundet det hele, og intet kan rive os væk fra ham. Selvom vi nogle gange overvældes af frygt, eller at vores egne kampe slår os ud, så forlader Jesus os aldrig alene der, hvor vi oplever stormene raser. Vi kan være stærke, ikke fordi vi selv oplever os stærke, men fordi vi læner os op ad Guds mægtige styrke.

Guds rustning er et værn imod det onde, og det våben, vi har fået givet, er: ”Åndens sværd, som er Guds ord”. Derfor er det vigtigt, at vi fordyber os i Bibelen, og måske skal vi endda øve os i at memorere vers.

Det andet våben, Paulus giver de kristne, er bønnen. Det er kommunikation og hengivelse til Gud; et pulsslag for troen, som vender min sjæl mod Gud. I bønnen må jeg også bede om styrke og frimodighed til at gøre det gode og pege på ham, uanset om jeg oplever livet som en velsignelse eller en kamp. Når vi hører Jesus til, så har vi intet at frygte (Es 41,10).

Refleksion: I hvilke situationer har du særligt brug for at bede om styrke og frimodighed?

________

Vi håber, du har været glad for at læse Efeserbrevet sammen med denne bibellæseplan. Den er hentet fra læseplanen BibelNøglen. Det er et kvartals hæfte med bibeltekster og forklaringer til hverdag.

Du kan bestille læseplanen BibelNøglen her. Så får du den tilsendt med posten fire gange om året, og du har en fast plan for din bibellæsning igennem hele året.

Dag 14

Om denne plan

Efeserbrevet

Brevet er skrevet mens Paulus var i fængsel. Men han havde allerede været i Efesos tidligere og set, at der mange muligheder for evangeliet, men også rigtig meget modstand mod det nye budskab. Her kan du lære om livet i Guds nåde. Du kan finde ud af hvad Guds fulde rustning er. Og læs så en af de helt store bibelske lovprisninger af Guds frelse. Skrevet af Henriette Engberg Vinkel

More

Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/