EfeserbrevetUddrag

Den ringeste

Paulus bærer rundt på en grusom fortid. Han var en ivrig forfølger af de første kristne. Alligevel kaldte Jesus på Paulus (ApG 9,1-18). Gud gav ham indsigt i Kristushemmeligheden. Det var svært for ham og mange andre at tro på, at Jesus virkelig var Herren, når han måtte dø den mest ydmygende og nedværdigende død på et kors, og dermed stemplede de ham som intet andet end en svag og ynkelig mand.

Det blev tydeligt for Paulus, at Gud udøver sin magt i magtesløsheden, og derfor kan Paulus sige om sig selv: ”Når jeg er magtesløs, så er jeg stærk” (2 Kor 12,10). Det er en kontraintuitiv erkendelse, at Jesus aflagde al sin magt for at vinde sejren over alt det onde. At leve som en del af Guds folk og kirke på jord handler ikke om at vinde kontrol og blive en stor succes. Kristenlivet handler om at lægge sit liv i Guds hænder og finde rigdom og styrke i alt det, han giver.

Når Paulus kalder sig den ”ringeste af alle de hellige” og alligevel viser, hvordan Gud valgte at bruge ham, da viser det os, at uanset hvilken skamfuld eller fjendtlig historie, vi bærer på, så står det ikke i vejen for fællesskabet med Gud. Tværtimod ønsker Gud at have os med i sit riges arbejde. Det viser os, at når vi ikke føler os gode nok eller ikke opnår den succes, vi håbede på, så må vi lægge det i Guds stærke hænder og bede Gud om hjælp, så vi ikke taber modet.

Refleksion: Hvordan finder du styrke i magtesløsheden?