Anden Mosebog 1-34Uddrag

Anden Mosebog 1-34

DAG 52 AF 52

Præget af Guds nærhed

Moses skriver, og Gud skriver. Det, Moses skriver ned, ”ordene” er ikke de 10 bud, men hovedtankerne i hele Pagtsbogen, som vi læste i går (v 14-26). Til forskel fra det som Moses skrev ned, var de 10 bud. De blev nedskrevet af Herren og ikke af Moses.

Moses var på bjerget i 40 døgn, som det også var tilfældet første gang. Ifølge 5 Mosebog 9,18 bruger Moses denne gang tiden med at gå i forbøn for folket og bede om tilgivelse for dansen omkring guldkalven.

Moses blev præget af omgangen med Herren. Det var folket, der med egne øjne kunne se, at Moses havde været deres stedfortræder. Nu turde de ikke komme Moses nær. Moses’ ansigt strålede, han havde været i Guds nærhed, og i Gud er der intet mørke, men kun lys (1 Joh 1,5).

Det er via den latinske oversættelse, at Moses på flere billeder får små horn i panden. Horn og lysstråle kan være samme ord. Moses’ ansigt strålede, Guds nærhed havde præget ham. Her er det på en meget konkret måde.

Den strålende herlighed fra Moses’ ansigt forsvandt med tiden. Paulus bruger dette som et billede på, at den gamle pagt er for intet at regne i forhold til den nye pagts herlighed. Den nye pagt indeholder en evig tilgivelse i Jesu Kristi stedfortrædende offer på korset som det centrale. Ligeledes bruges den aftagende herlighed i den gamle pagt, hvor man ser tingene uklart som i et spejl, men i den nye pagt dér ser vi tingene fuldt ud i Kristus.

Refleksion: Moses blev uden selv at være klar over det stærkt præget af den daglige omgang med Gud Herren. Er det også sådan med os?

________

Vi håber, du har været glad for at læse Anden Mosebog sammen med denne bibellæseplan. Den er hentet fra læseplanen BibelNøglen. Det er et kvartals hæfte med bibeltekster og forklaringer til hverdag.

Du kan bestille læseplanen BibelNøglen her. Så får du den tilsendt med posten fire gange om året, og du har en fast plan for din bibellæsning igennem hele året.

Der er seks kapitler mere i Anden Mosebog, som vi ikke har taget med i denne plan. Læs dem hvis du har tid og lyst. De fortæller om forskellige love og rammer for gudstjenestelivet under Israels ørkenvandring.

Dag 51

Om denne plan

Anden Mosebog 1-34

I 2. Mos bog er du med til en formidabel redningsaktion af hele det israelitiske folk. Gud fører dem ud af fangeskabet i Egypten. Moses er høvdingen. Gud er frelseren. Begge to får du et indgående kendskab til i denne bog. Skrevet af Hakon Christensen (1-10), Reidar Puggaard Poulsen (11-14), Erik Holmgaard (15-20), Per Ladekjær (21-27) og Ebbe Kaas (28-34).

More

Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/