Anden Mosebog 1-34Uddrag

En hånd for sig

Gud gentager sit tidligere løfte ved at lade en engel gå foran, men der kommer et underligt tillæg: ”Men jeg vil ikke selv drage op iblandt jer …” Der er en forskel mellem Gud Herren selv og så englen. Bruddet på pagten mellem Gud og folket gennem guldkalven skal opfattes som en alvorlig krænkelse. I må ikke glemme, hvem I har med at gøre, den Hellige Gud. Den Gud, der ikke handler med folket efter fortjeneste, men i nåde! Uden englen til at lede folket havde de været forladt og dødsens.

”Lad mig se din herlighed”, beder Moses om. Tidligere har han set og oplevet Herrens mange gerninger. Det virker næsten, som om frimodigheden bliver lige stor nok.

Herrens herlighed og ansigt kan ingen synder se. Moses oplever og ser Gud fra ryggen. Herrens herlighed under sin tilsyneladende modsætning. Åbenbaringen, afsløringen af Gud, er tilpasset os som mennesker. Gud, den almægtige skaber og Herre ligger hjælpeløs som et barn i en krybbe. Al magt i himmel og på jord ser vi med Jesus på korset under afmagten. Den gennemtrængende klarhed i Herrens ansigt kan intet menneske se og derefter leve. Vi ser Gud fra ryggen.

Refleksion: Moses vil kunne se Gud bagfra. Gud åbenbarer sig og afslører sig bare på den måde, som et menneske kan tåle.

Lev: ”Den, der har set mig, har set Faderen”, siger Jesus (Joh 14,9). ”Ingen har nogensinde set Gud; den Enbårne, som selv er Gud, og som er i Faderens favn, han er blevet hans tolk” (Joh 1,18).