Anden Mosebog 1-34Uddrag

Anden Mosebog 1-34

DAG 47 AF 52

Frafald

I vers fire står der: ”Her er din Gud, Israel, som førte dig op fra Egypten”. Ordet ”Gud” står i flertal på hebraisk, så det også kan oversættes: ”Disse er dine guder, som førte dig op fra Egypten”. Ved at lave en guldkalv er man havnet i flerguderi. Folket har ikke som sådan afskrevet forholdet til Gud Herren, men der er sket en supplering. Frafald indeholder det element, at Gud går fra den ene absolutte og bestemmende, til at Gud er blevet til guder. Man trækker Gud ned på afgudernes niveau.

Det er værd at lægge mærke til, at Aron går selv et skridt videre end folkets ønsker. Han lavede et alter ved guldkalven, hvor Herren også kunne tilbedes. Mad, druk, sex omkring et gudebillede, og det sker i Guds navn. Et voldsomt frafald. Hvilken reaktion skal Gud Herren tage? Løfterne og pagten er svaret (v 13-14). Teksten taler om to egenskaber i Gud. Hans hellighed og hans kærlighed. Helligheden vækker hans vrede mod synden og forlanger dom og død. Kærligheden vækker hans barmhjertighed og medlidenhed med dem, som har brudt hans vilje og lov.

Paulus nævner denne episode i 1 Korintherbrev 10,7, hvor han advarer menigheden imod flerguderi. Hvor gudsfrygten fornægtes, da bliver alene religiøsiteten tilbage.

Refleksion: Hvor hurtigt kan et frafald fra Gud indtræde? Brugen af ”dit” og ”mit” er afgørende for omsorgen, kærligheden og ansvaret for forandringen. ”Mit folk” eller ”dit folk”!

Bøn: Tak, Hellige Gud, for din nåde og barmhjertighed overfor mig, der også betræder flerguderiets veje.

Dag 46Dag 48

Om denne plan

Anden Mosebog 1-34

I 2. Mos bog er du med til en formidabel redningsaktion af hele det israelitiske folk. Gud fører dem ud af fangeskabet i Egypten. Moses er høvdingen. Gud er frelseren. Begge to får du et indgående kendskab til i denne bog. Skrevet af Hakon Christensen (1-10), Reidar Puggaard Poulsen (11-14), Erik Holmgaard (15-20), Per Ladekjær (21-27) og Ebbe Kaas (28-34).

More

Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/