Anden Mosebog 1-34Uddrag

Røg

Der skal hele tiden, uafbrudt, være vellugtende røgelse på alteret. Dermed fyldes tabernaklet med en dejlig duft. Alteret havde horn på alle fire sider, det var det vigtigste ved et alter. Hvis der ikke var horn, så var det slet ikke noget alter. Ikke bare blev røgelsesalteret kaldt ”det guldbeklædte alter”, men placeringen var også vigtig. Det skulle stå lige foran forhænget ind til det Allerhelligste, altså i Guds umiddelbare nærhed. Der er en sammenhæng mellem soning og tilbedelse, og dette alter skulle kun bruges til røgelse, som skulle stige op til Gud.

Der stilles også skarpt på den sandhed, at ingen kan komme ind i Guds nærhed, eller være i hans tjeneste uden løsepenge / sonepenge.

Refleksion: Røgen fra alteret er i Bibelen et billede på bøn og tilbedelse. I vor tid er afhængighed af røg eller røg i køkkenet forbundet med noget negativt. Hvilken røg sender vi op i dag?

Lev: Sonepenge eller løsepenge leder tanken hen på, at ”det ikke var med forgængelige ting som sølv eller guld, I blev løskøbt fra det tomme liv, I havde overtaget fra jeres fædre, men med Kristi dyrebare blod som af et lam uden plet og lyde” (1 Pet 1,18-19).