Anden Mosebog 1-34Uddrag

Guds navn

Moses havde mange indvendinger. Når han så på sig selv, blev han mismodig. Når han så på israelitterne, blev han usikker. Nu drister han sig til at spørge Gud om hans navn, og han får et herligt svar: ”Jeg er den, jeg er”.

På hebraisk bruges de fire bogstaver JHVH, som i den danske bibeloversættelse er oversat med Jahve (v 15) eller Herren. Det hebraiske ord betyder ”Jeg Er”. Med dette navn erklærer Gud sig som den evige, der har alt liv i sig. Han er ikke skabt og derfor ikke afhængig af nogen eller noget. Det er alene Skaberen af alle ting, som kan kalde sig ”Jeg Er” i absolut forstand. For ingen er årsag til hans eksistens.

Så opgaven var enorm, frygtindgydende og fuld af risici og fare. Men nu vil ”Jeg Er” rette Moses´ blik væk fra ham selv. Væk fra Farao og israelitterne og hen på ham, som sender. Moses skulle forstå sig selv som ambassadør for ”Jeg Er”. Med denne identitet kunne han med frimodighed gå til opgaven.

Det var svært for Moses at hvile i dette. Sådan kan vi også opleve det, der hvor vi er sat til at tjene ”Jeg Er”. Men det er her kilden ligger til al kraft og frimodighed i arbejdet i Guds rige.

Refleksion: ”Fader vor, du som er i himlene! Helliget blive dit navn.” Hvordan kan du i dag blive et bønnesvar, så dette sker?

Bøn: Herre, gør mit liv til et bønnesvar, så dit navn bliver helliget.