Anden Mosebog 1-34Uddrag

Den usynlige Gud

Moses er på nippet til at give op. Tre gange skriger han sit ”hvorfor” til Herren (5,22; 6,12). Forholdene for Israels folk er kun blevet værre, efter han gik til Farao, og der er ingen tegn på, at Gud vil holde sit løfte om at befri folket (v 23).

Moses gør det helt rigtige. Han går til Herren med sin fortvivlelse. Han viser os den vej, vi altid har lov at gå, når livet snører sig sammen, og det synes som om, Herren har glemt os. Helt uden filter klager han sin nød til Herren.

Herren svarer Moses ved at vise ham, hvordan virkeligheden ser ud fra Guds trone. Bag de ydre synlige realiteter, som Moses oplevede, var Herren helt opmærksom på folkets lidelse og i fuld gang med sin frelsesplan. Men det var endnu skjult for Moses.

Læg mærke til, hvordan Herren er det tilbagevendende grundled i vers 1-8. Hele 17 gange bruger Herren det lille ord ”jeg” for at fortælle Moses og Israels folk om den usynlige virkelighed bag ved det, de kunne se og føle. Lidelsen var ikke et udtryk for, at Herren havde glemt sit folk.

Refleksion: Når Gud skjuler sig, er han så død, svag eller bare optaget til anden side? Eller …?

Bøn: Herre, du er langt større end mine følelser og min forstand. Når jeg ikke kan begribe dig, giv mig da den tro og tillid, som fortsat kan hvile i din barmhjertighed.