Anden Mosebog 1-34Uddrag

Jeg er Herren

Moses kæmper med frimodigheden. Det er nu syvende gang (v 30), han udtrykker sin fortvivlelse over opgaven (se evt. 3,11; 4,1.10.13; 5,22; 6,12). Han synes slet ikke, han er kvalificeret til opgaven. Moses var gået på Herrens befaling, selvom både hans fornuft og følelser sagde, at det var tåbeligt. Nu syntes erfaringen at bekræfte hans vurdering. Gud havde jo ikke grebet ind som lovet.

Det er ikke altid nemt at være en kristen. At være en discipel af Jesus garanterer ikke et nemt liv uden lidelse og vanskeligheder. Vi kan også som Moses opleve, at troen på Guds ord udfordres i mødet med den virkelige verden, sådan som vi oplever det.

Netop i dette lys er det helt fantastisk at læse om Aron og Moses i vers 6 og 10. De er et stærkt vidnesbyrd om troen, der klynger sig til Herrens ord og befaling på trods af, at omstændighederne taler imod, og konsekvenserne er skræmmende.

Refleksion: Læs vers 6 og 10 en gang mere. Hvad betyder det helt konkret for dig i dag at følge Moses´ og Arons eksempel!

Info: Læg mærke til, at der går en linje fra Faraos spørgsmål i 2 Mos 5,2 – ”Hvem er Herren, som jeg skulle adlyde? Jeg kender ikke Herren …”, til 2 Mos 7,5: ”Egypterne skal forstå, at jeg er Herren”. Bag alle de plager, som Herren påførte egypterne, lå hans længsel efter, at de skulle få svar på spørgsmålet i 2 Mos 5,2 og blive frelst.