Anden Mosebog 1-34Uddrag

Gud forhærder

For mange er beretningen om Farao og plagerne gribende, men også udfordrende læsning. Forhærder Gud virkelig et menneskes hjerte? (v 1. 20). Er det fair? Hvor er hans kærlighed blevet af?

Der er ingen lette svar på dette paradoks. Samtidig med at Gud bruger Faraos synd til at åbenbare sig selv, så er Farao selv helt ansvarlig for det, som sker med hans hjerte. Han er skyldig, og Gud er fuldkommen god i alt, hvad han gør. Det er vigtigt at holde fast i denne grundlæggende sandhed.

Når Herren siger, ”jeg har forhærdet ham”, så er det en tragisk beskrivelse af Faraos reaktion på Guds godhed. Det er i bund og grund Guds godhed, som fremprovokerer denne reaktion, som kommer fra Faraos eget syndige hjerte.

Sagen er, at det er dødsens farligt at møde Gud. Hver gang et menneske møder Gud – hans sandhed, hans kærlighed, hans tugt, hans advarsler, hans omsorg – gennem tegn eller ord, virker det ind på hjertet. Enten til afvisning og forhærdelse, fordi menneskets hjerte er forhærdet og vendt imod Gud. Eller til omvendelse og tillid, fordi Gud selv skaber troen i menneskets hjerte, og mennesket overgiver sig til ham.

Refleksion: Hvordan kan det være, at mødet med Gud kan føre til hårdhjertethed og afvisning af Guds godhed (forhærdelse)?

Bøn: Herre, gør mig blød og modtagelig for din godhed.