Anden Mosebog 1-34Uddrag

Anden Mosebog 1-34

DAG 17 AF 52

Plage og under

Drabet på de førstefødte er den sidste af ti plager, som Herren påfører det egyptiske folk. Formålet er i første omgang, at Farao skal lade det israelitiske folk gå. Plagen gennemføres i faser. Første fase er advarslen til egypterne, som hele kapitel 11 handler om.

Der er tankevækkende modsætninger ved den advarsel. På den ene side så bliver Farao fuldt informeret om, hvorfor Herren vil sende plagen, og hvad der vil ske. Farao burde således på forhånd være i stand til at reagere for at undgå plagen. På den anden side står der, at Herren gør Farao hård, så han ikke lader israelitterne gå (v 10). Det sker (v 9), for at Herrens undere mod Egypten skal blive mange. At det har været en forfærdelig plage for det egyptiske folk, kan der ikke være nogen tvivl om. Samtidig er det en demonstration af Herrens magt – et under. Et tegn for det israelitiske folk, og som vi kan læse senere, løber rygterne om Herrens magt foran israelitterne og skræmmer deres fjender.

Hvis det billede af Herren, som kapitlet maler, virker skræmmende, så er det ikke en misforståelse af teksten – det er tilsigtet. Ligesom plagens hensigt var det.

Refleksion: Hvilke tanker om Gud sætter det i gang hos dig, at han sendte plager over Egypten?

Bøn: Herre, gør mit hjerte ydmygt, modtageligt og lydigt, når du taler til mig.

Dag 16Dag 18

Om denne plan

Anden Mosebog 1-34

I 2. Mos bog er du med til en formidabel redningsaktion af hele det israelitiske folk. Gud fører dem ud af fangeskabet i Egypten. Moses er høvdingen. Gud er frelseren. Begge to får du et indgående kendskab til i denne bog. Skrevet af Hakon Christensen (1-10), Reidar Puggaard Poulsen (11-14), Erik Holmgaard (15-20), Per Ladekjær (21-27) og Ebbe Kaas (28-34).

More

Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/