Anden Mosebog 1-34Uddrag

Frikøbt

At hellige kan blandt andet betyde at udskille. Alt det førstefødte skal helliges, dvs. udskilles og tilhøre Herren. Modsat egypternes førstefødte blandt mennesker og dyr, som Herren dræbte, skånede han israelitternes førstefødte. Som en påmindelse om, at han skånede israelitternes førstefødte, skal alt førstefødt fremover tilhøre Herren. Helt konkret skal det ofres til Herren. Det, der ikke er egnet til ofring, kultisk urene dyr, som fx æslet der er nævnt, skal erstattes af et rent dyr. Mennesker skal ikke ofres selv men frikøbes. Det er stærk forkyndelse af, hvordan Herren gik forbi israelitternes huse.

Førstefødselsofferet har to betydningsfulde paralleller i Bibelen. Abrahams villighed til at ofre sin søn Isak (1 Mos 22). Guds villighed til at ofre sin egen førstefødte søn som sonoffer (Joh 3,16 og Rom 3,25). Førstnævnte blev ikke gennemført, sidstnævnte blev gennemført og overflødiggør andre ofringer. I Åbenbaringsbogen 14,4 beskrives de hellige som mennesker, der er købt fri som en førstegrøde for Gud og Lammet.

Moses instruerer endnu engang folket i, hvordan de skal gentage påskefejringerne med usyrede brød. Formålet er påmindelsen om, hvordan Herren med stærk hånd førte israelitterne ud af Egypten. Påskefejringernes påmindelser står i kontrast til de mange anklager fra Herrens profeter gennem resten af Det Gamle Testamente om, hvordan folket glemmer deres Gud, og hvad han har gjort.

Refleksion:

Jeg helt har din skyhøje gæld slettet ud,

jeg ene, jeg ene er vejen!

For jeg har erhvervet og frikøbt dig helt,

jeg ønsker jo ikke at eje dig delt.

Kun jeg viser vej til Guds rige!

(Lina Sandell, SOS 457,3)