Anden Mosebog 1-34Uddrag

Anden Mosebog 1-34

DAG 24 AF 52

Takkesang

Ikke alle ord i Bibelen forklarer bogstaveligt, hvad der skete. Flere gange står her, at egypterne blev kastet i havet (v 1 og 4), selvom det var havet, der kom over dem (v 5, 10 og 19). Men husk, at såvel som: "En klagesang er til for at høres, ikke en stil, der skal rettes" (Benny Andersen), så er "En lovsang også til for at høres, ikke en stil, der skal rettes".

Alligevel kan noget undre i denne lovsang. Den store første del forekommer logisk: At det skildres med ord i datid, at Gud reddede dem fra egypterne ved havet. Mere underligt forekommer det, at vers 16 og særligt vers 17 skrives i datid. Som om folket allerede er nået frem til det israelitiske bjergland. Men det skyldes en uklar oversættelse, idet vers 16-17 burde oversættes som fremtid. For de vers er en bøn og en tillid til, hvad Gud, der har handlet vel i fortiden, også vil gøre af velgerninger i fremtiden.

Refleksion: Folket synger en TAKKEsang til Gud. Han har reddet dem. Oftere sang de AKKEsang. Hvad "synger" du oftest – og hvorfor? Havde de en sund balance mellem TAKKE og AKKE? Har du?

Info: At Guds store handlinger skabte "rystelser" i de folk, som stod i vejen for israelitterne (15,14-16), ser vi senere ved erobringen af Jeriko (Jos 2,9-11).

Dag 23Dag 25

Om denne plan

Anden Mosebog 1-34

I 2. Mos bog er du med til en formidabel redningsaktion af hele det israelitiske folk. Gud fører dem ud af fangeskabet i Egypten. Moses er høvdingen. Gud er frelseren. Begge to får du et indgående kendskab til i denne bog. Skrevet af Hakon Christensen (1-10), Reidar Puggaard Poulsen (11-14), Erik Holmgaard (15-20), Per Ladekjær (21-27) og Ebbe Kaas (28-34).

More

Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/