Anden Mosebog 1-34Uddrag

Gud er Herren

Det er ikke mærkeligt, at israelitterne bliver bange. Der er gode grunde til at blive bange, når en hær af den størrelse kommer mod en med onde hensigter. Alligevel er det mærkeligt, at de så hurtigt har glemt Herrens stærke arm. De efterfølgende hændelser forkynder med naturkatastrofebogstaver for både israelitterne, egypterne og de øvrige folk i området, hvem der er Herren.

Herren demonstrerer, at han er Herren, og det gør han ved både at frelse israelitterne og udslette den egyptiske hær. I en og samme indgriben virker han med udslettelse og frelse. Lige så forfærdelig og frygtindgydende han er i sin dom, lige så trofast og sikker er han i sin frelse.

Israelitternes reaktion på truslen fra Faraos hær er den første reaktion i, hvad der skal blive et tilbagevendende mønster. Det er allerede nævnt i 2 Mos 13,17, og gentages mange gange i de følgende kapitler.

Trods de stærke erfaringer af Guds indgriben falder folket ofte tilbage til tvivl og trodsighed. Paulus bruger netop vandringen med Moses gennem havet som et eksempel til advarsel mod frafald (1 Kor 10,2ff).

Refleksion:

Befal du dine veje

og al din hjertesorg

til hans trofaste pleje,

som bor i Himlens borg!

Han, som kan stormen binde,

hvem bølgen lyde må,

han kan og vejen finde,

hvorpå din fod kan gå.

(Paul Gerhardt, DDS 36,1)