Anden Mosebog 1-34Uddrag

Fra slægt til folk og nation

Jakob, også kaldet Israel, og hans sønner flyttede til Egypten (1 Mos 46). Jakobs / Israels efterkommere bliver til et folk og fødes som en nation ved udrejsen fra Egypten. Begivenheden bliver identitetsskabende for israelitterne som folk op igennem Det Gamle Testamente. De forstår sig selv som dem, der blev ført ud af Egypten. Begivenheden bliver også en væsentlig del af deres gudsbillede. Deres Gud er den Gud, der udfriede dem fra slaveriet i Egypten.

Siden Herren indgik en pagt (1 Mos 17) med Abraham, som er Jakob / Israels farfar, har omskærelsen af alle drenge / mænd af Abrahams slægt været et tegn på den pagt. Påskemåltidet præciseres nu som et måltid for dem, som er en del af den pagt. Det er et pagts-måltid. Den fremmede er velkommen men skal først blive en del af pagten for at kunne deltage. Festen er kun for indviede, men alle er velkommen til at lade sig indvie.

De samme elementer gentager sig i den nye pagt, som Det Nye Testamente beskriver. Et menneske genfødes, i dåben, ind i den nye pagt og får dermed en ny Kristusidentitet. Efterfølgende fejres Jesu sonofferdød i et pagts-måltid, nadveren, som blandt andet er et påmindelses- og fællesskabsmåltid.

Refleksion: Hvem er du? Hvad skaber din identitet? Hvem er din Gud?

Bøn: Herre, tak, fordi jeg er, hvad du har genfødt mig til at være i Kristus.