Anden Mosebog 1-34Uddrag

Anden Mosebog 1-34

DAG 16 AF 52

Emails fra Gud

Mange emails har vedhæftede filer. Som regel står der bare en kort besked i selve mailen. Det er indholdet af den vedhæftede fil, der er hovedsagen.

Egyptens plager var som emails fra Gud. Blodet i Nilen, frøerne i sengene, græshopperne i husene, haglene, fluerne og mørket var ikke hovedsagen. De skulle bare vække opmærksomheden hos Farao, egypterne og alle os andre. Det vedhæftede budskab var hovedsagen: Der er en Gud. Han er almægtig. Han er dommer og frelser. Omvend jer. Lad være med at stille jer i vejen.

Alt for mange mennesker gør som Farao. De overser det vedhæftede hovedbudskab eller opfatter det som en ondsindet virus. Dermed forkaster man Guds kaldende kærlighed. Faraos stolthed og hans kærlighed til sin egen ære stod i vejen. Derved bliver Farao et advarende eksempel for os i dag.

Guds vedhæftede budskab har vi i den åbne bibel. Her er det eneste sted, hvor du kan finde visdom, indsigt og tro til at se, hvordan du må forstå alt, hvad du møder i livet. Her kan vi finde hjælp finde velsignelserne, der gemmer sig bag plagerne og tugten.

Refleksion: Mørket sænkede sig på alle måder over Egypten. Hvad gør du, når du oplever det samme i dit liv?

Bøn: Bed om ikke at blive bitter på Gud, når det er dig, som plagerne rammer. Du skal vide, at han også i de svære dage elsker dig med en evig kærlighed.

Dag 15Dag 17

Om denne plan

Anden Mosebog 1-34

I 2. Mos bog er du med til en formidabel redningsaktion af hele det israelitiske folk. Gud fører dem ud af fangeskabet i Egypten. Moses er høvdingen. Gud er frelseren. Begge to får du et indgående kendskab til i denne bog. Skrevet af Hakon Christensen (1-10), Reidar Puggaard Poulsen (11-14), Erik Holmgaard (15-20), Per Ladekjær (21-27) og Ebbe Kaas (28-34).

More

Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/