Om læseplan

Anden Mosebog 1-34Uddrag

Anden Mosebog 1-34

DAG 9 AF 52

Herrens overblik

Slægtstavlen er ikke kommet med i Bibelen hverken ved en tilfældighed eller for at genere bibellæserne. Det er en måde, Herren minder os om, at han er Gud fra evighed til evighed ophøjet over alt det skabte. Intet i Moses´ og Arons liv var tilfældigheder. Deres fødsel ind i Israels slægt og Levis stamme var en del af hans frelsesplan helt fra begyndelsen.

Det betyder ikke, at det bliver nemmere at begribe Gud. I krydsfeltet imellem Guds almagt og vores ansvar ligger et paradoks. Forsøger vi at trænge ind i det for at forstå det, må vi hurtigt give op. Gud den almægtige er ubegribelig for os på samme måde, som vi er ubegribelige for et sandskorn.

Men for troen går det an at hvile i, at Gud er på tronen. Hans kærlighed er uforandret, og hans magt og position er ikke truet. Hos ham kan vi altid hvile ud. Især når vi ikke forstår ham. Derfor skulle Moses og Aron have en stærk forsikring om kaldet til at følge Herren (v 26-28).

Læg mærke til den stærke understregning af, hvem det er, som har sendt dem. Opgaven var frygtindgydende, men de var sendt af Herren. Det er enhver discipels frimodighed og kraftkilde.

Refleksion: Prøv at skifte Moses og Arons navne ud med dit eget i vers 26-27. Hvad siger Herren til dig i dag?

Info: ”Før jeg dannede dig i moders liv, kendte jeg dig” (Jer 1,5)!

Dag 8Dag 10

Om denne plan

Anden Mosebog 1-34

I 2. Mos bog er du med til en formidabel redningsaktion af hele det israelitiske folk. Gud fører dem ud af fangeskabet i Egypten. Moses er høvdingen. Gud er frelseren. Begge to får du et indgående kendskab til i denn...

More

Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/

YouVersion bruger cookies til at personliggøre din oplevelse. Når du bruger vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies som beskrevet i vores privatlivspolitik