Anden Mosebog 1-34Uddrag

Anden Mosebog 1-34

DAG 6 AF 52

Forbilledlig tro

Efter fyrre år som fårehyrde i ørkenen langt fra både sine landsmænd og det pulserende liv i Egyptens slotte er det ikke underligt, hvis Moses har været overvældet af den forestående opgave. Ikke bare var opgaven decideret farlig for ham selv og hans familie, men ville israelitterne overhovedet lytte til ham? Og Farao – ville Moses ikke bare blive til grin og ydmyget på det groveste?

Vers 20 udtrykker en forbilledlig tro, som kommer til udtryk ved den totale overgivelse til Guds vilje og løfter. Man kan nemt læse hen over et sådant vers og tænke ”ja, selvfølgelig”. Men intet er mindre selvfølgeligt end dette. Alligevel blev det for Moses og hans familie en velsignet vej, for det er altid det bedste at være der, hvor Gud kalder os.

Læg mærke til de fem opmuntringer, Gud giver ham. 1) Hans svigerfars velsignelse (v 18) – 2) Herrens løfte om undere (v 19 og 21) – 3) Sippora, hans hustrus opbakning og lydighed (v 25-26) – 4) Mødet med Aron (v 27-28) og 5) Israels modtagelse af ham (v 29-30)!

Opmuntringerne kommer ikke på én gang. De kom en efter en i takt med, at Moses vandrede i tro.

Refleksion: At tro, det er at tage sin frelser fast i hånd og vandre alle dage vejledet af Guds Ånd.(SOS 430,4)

Info: Omskærelsen (v 24-26) af alle drengebørn er et pagtstegn imellem Gud og Israels folk, som du kan læse mere om i 1 Mosebog 17!

Dag 5Dag 7

Om denne plan

Anden Mosebog 1-34

I 2. Mos bog er du med til en formidabel redningsaktion af hele det israelitiske folk. Gud fører dem ud af fangeskabet i Egypten. Moses er høvdingen. Gud er frelseren. Begge to får du et indgående kendskab til i denne bog. Skrevet af Hakon Christensen (1-10), Reidar Puggaard Poulsen (11-14), Erik Holmgaard (15-20), Per Ladekjær (21-27) og Ebbe Kaas (28-34).

More

Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/