Første KorintherbrevUddrag

Ro og orden i alt

Paulus kommer nu med praktiske anvisninger på, hvordan menigheden skal fungere. Alt skal tjene til opbyggelse (v 26) og foregå i god ro og orden (v 33). Ingen form må tage overhånd, og alle skal kunne komme til orde. Derfor har liturgien i vores gudstjeneste sin berettigelse, ligesom god mødeledelse har stor betydning for tilhørernes udbytte.

Gudstjenesten skal være mangfoldig med plads til såvel tungetale, profetisk tale og sang (v 26 jf. Kol 3,16). Tungetalen må ikke blive dominerende eller få karakter af ekstase, ligesom forkynderen ikke bare må blive ved, så det ender i selvglæde over at høre sig selv (v 32).

Paulus har allerede i kapitel 11,5 fortalt om kvinder, som beder og profeterer, og i Apostlenes Gerninger 18,26 hører vi om Priskilla, der oplærer Apollos om Guds vej. Når Paulus derfor taler om, at kvinderne skulle tie i vers 34, er der næppe tale om, at han vil give dem mundkurv på, eller at de ikke må sige noget i offentlige forsamlinger. Men Korintherbrevet antyder, at der har været en vis uro, som Paulus forsøger at bilægge gennem sin vejledning.

I datidens kultur og praksis kunne det virke unødvendig forargelse, hvis kvinder førte sig frem og blev dominerende i menigheden. Derfor maner han til besindelse og henviser til, at der er spørgsmål, som hører til hjemme og ikke i menigheden. Det gør han blandt andet med henvisning til Guds skaberordning om opgavefordelingen mellem mand og kvinde.

Paulus er måske bevidst om, at dette kan virke kontroversielt. Derfor slutter han med at henvise til sin apostolske autoritet. Det, han har skrevet, er ikke hans egne ord, han har kun formidlet, hvad Gud har givet ham at sige. Husk på, siger han, at I altid bøjer jer for Guds autoritet, også i spørgsmål hvis svar I ikke forstår.

Refleksion: Hvilke problemstillinger kender du til, hvor din egen forståelse synes at kollidere med Guds ords vejledning. Vær konkret, skriv dine eksempler på et stykke papir og tag dem med til samtale med andre i din menighed.

Bøn: Gud, giv mig et villigt sind til at kunne høre din vejledning – og om nødvendigt bøje mig, hvor jeg ikke forstår dig.