Første KorintherbrevUddrag

Uden opstandelse er alt andet bluf

Korintherne ville godt anerkende, at Kristus var opstået, men de stillede spørgsmålstegn ved, om døde mennesker skal opstå.

Men det er en ulogisk tankegang, skriver Paulus. For hvis døde ikke opstår, kan Kristus heller ikke være opstået. Så er vor tro blot en filosofi. Frem til vers 20 peger han på konsekvensen, hvis Kristi opstandelse benægtes.

I lørdags læste vi, at hele vor tros grundlag hviler på opstandelsen. Det apostolske vidnesbyrd er netop kendetegnet ved ikke blot at være menneskers livsanskuelser, men er netop vidnesbyrd om, hvad de selv har set og hørt. Så er budskabet om opstandelsen bluf, bliver apostlene utroværdige og falske forkyndere om Gud (v 15).

Er forkyndelsen om Jesu opstandelse et falsum, vil vi ikke alene fremstå som naive og ynkværdige, men konsekvenserne vil også være fatale. For så står vi alene tilbage med vores synd og er dermed fortabte i os selv. Det gælder også for dem, som har levet før os. De vil også have levet på en livsløgn til ingen nytte.

Refleksion: Hvilke tanker gør du dig, når du hører om evigheden som et sted, hvor du skal opholde dig i evighed, leve fysisk og møde, måske genkende mennesker, som du har været med til at begrave.