Første KorintherbrevUddrag

Udbytterig gudstjeneste for alle

At tale i tunger kan virke opbyggende (v 4-5), og Paulus vil nødig selv undvære denne gave (v 18).

Han er dog bevidst om, at han har mere ud af, hvad han forstår med sin forstand. Det gælder for alt, hvad der sker i gudstjenesten. Det skal kunne forstås og virke til opbyggelse for den, som hører.

For hvem vil bakke det op, som man ikke ved, hvad er eller betyder, hvad enten det sker gennem tungetale, forkyndelse eller lovsang? (v 15-16).

I synagogen var det almindeligt, at menigheden svarede det hebraiske ”Amen” (v 16), som kan oversættes ”det er sandt og sikkert”. Vi genkender denne brug af korsvar fra vores egen gudstjeneste.

Gudstjeneste skal heller ikke kun være et sted for stilhed og meditation. Gudstjenesten skal både stimulere følelserne og indeholde noget til forstanden, til opbyggelse, belæring og undervisning.

Kirke- og mødefremmede skal møde en forkyndelsen, der opleves relevant og nærværende for den enkelte (v 23-25), så det afslører (”falde på sit ansigt”, se 1 Kong 18,39 og Dan 2,46) og fører til tro (Rom 10,17).

Refleksion: Hvorfor taler Paulus kun lidt om egen opbyggelse, fx ved tungetale, men derimod meget om menighedens opbyggelse? Kan det være for at advare mod en åndelig selvoptagethed, som andre ikke har glæde af?