Første KorintherbrevUddrag

Kærlighed styrer
Kærligheden er limen i menigheden. Den binder os sammen. Den bestemmer retningen for vores liv og for vores tjeneste for hinanden. Hvis vi gør noget uden kærlighed, bliver det hult. Det, vi gør uden kærlighed, kan skabe opmærksomhed, men det bliver ikke til glæde for nogen.
Den kærlighed, vi hører om her, ser vi i Jesu liv. Den kendetegnede alt, hvad han gjorde. Det er ikke en kærlighed, der vil vække opmærksomhed, men en kærlighed, der har den anden i fokus. Vi vil gerne ligne Jesus, men finder hurtigt ud af, at det ikke er så let.
Det handler ikke om følelser, men om hvad vi gør og viser. Det er kærlighed i handling. Trangen til at gøre det modsatte kender vi alt for godt. Men vi ønsker at kunne leve, som der står i disse vers, og skal det være muligt, er vi afhængige af at få kærligheden givet – af Gud. Det begynder med Gud, med hans kærlighed og med en bøn om, at Gud må lade den kærlighed blive virksom i os.
Refleksion: En bøn – Gud, den kærlighed, som du har vist og givet mig del i gennem Jesus, lad den præge mig, så det kan mærkes, at det er dig, jeg tjener.
Info: Her er brugt ordet ”agape”, som betyder kærlighed. Det er en kærlighed, som begynder hos Gud. Vi modtager den fra ham. Den er ubegrænset, den når til fjenden. Den er udgydt i vore hjerter og bestemmer nu vores liv.
Skriften
Om denne plan

Apostlen Paulus havde selv boet i Korinth og skriver her et forholdsvist langt brev til menigheden. Her er meget praktisk hjælp at hente til hverdagen. Du kan lære om splid i menigheden, vejledning i ægteskabsforhold, gudstjenesten, opstandelsen. Glæd dig til det smukke afsnit om kærligheden i kapitel 13. Skrevet af Ellen Kappelgaard (1-4), Steen Palmqvist (5-9), Peder-Henning Rugager Søderstjerna (10-13) og Henning Hansen (14-16)
More
Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/