Første KorintherbrevUddrag

Første Korintherbrev

DAG 26 AF 38

Brug for alle

Som kristne hører vi sammen med Kristus og med andre troende. Vi blev forenet med Kristus i dåben. Og når vi modtager nadveren, viser vi, at vi ønsker at blive i det tætte fællesskab – både med Kristus og med andre troende. Vi bliver i trosfællesskabet med Kristus, så han kan bruge os til at bygge sin menighed.

Med billedet af legemet, siger Paulus flere ting. Vi hører sammen, ligesom alle lemmer på et legeme hører sammen. Vi er forskellige, ligesom lemmerne på legemet er forskellige. Og vi er alle sammen nødvendige, ligesom lemmerne på legemet er nødvendige, hvis det skal fungere optimalt.

Der er ingen af os, som er overflødige. De, som holder sig væk fra menighedens fællesskab, mangler. Vi kan som fællesskab halte videre uden andre, men vi får størst glæde af menigheden, når alle er der. Vi får størst glæde af hinanden, når vi giver plads til alle. Ligesom kroppen fungerer bedst, når alle lemmerne er i brug. Vi har ikke tilkæmpet os en plads, men er sat der, hvor Gud vil, at vi skal være (v 18).

Refleksion: Et legeme kan blive invalideret, men leve videre og have det godt. Det kan menigheden også. Bidrager du til, at menigheden fungerer, eller invaliderer du den?

Bøn: Herre, lad mig finde min plads og funktion i det kristne fællesskab, og lad mig give andre den plads, som de skal have.

Dag 25Dag 27

Om denne plan

Første Korintherbrev

Apostlen Paulus havde selv boet i Korinth og skriver her et forholdsvist langt brev til menigheden. Her er meget praktisk hjælp at hente til hverdagen. Du kan lære om splid i menigheden, vejledning i ægteskabsforhold, gudstjenesten, opstandelsen. Glæd dig til det smukke afsnit om kærligheden i kapitel 13. Skrevet af Ellen Kappelgaard (1-4), Steen Palmqvist (5-9), Peder-Henning Rugager Søderstjerna (10-13) og Henning Hansen (14-16)

More

Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/