Andet KorintherbrevUddrag
Kraft og svaghed
Paulus fortsætter med at prale. Selvom han, som vi har set, har gjort det ved at vende tingene på hovedet. Nu kommer han dog til et punkt, hvor han ikke længere kan bruge samme taktik. Det gælder åndelige oplevelser. Paulus havde åndelige erfaringer, og det kunne han ikke vende på hovedet, for så skulle han benægte det.
Man fornemmer fortsat Paulus’ modstand mod at prale i det første vers, men han begynder nu at fortælle om en utrolig oplevelse. Paulus kan ikke holde ud at tale om sig selv på denne måde og fortæller om hændelsen i tredje person, selvom det handler om ham selv.
Selv her er det vigtigt for Paulus at påpege, at det ikke gør ham til noget specielt. Der findes visioner og åbenbaringer, men for Paulus er det vigtigst, at han bliver bedømt på, hvad han gør og siger og ikke syner, som ingen andre har adgang til.
Desuden bliver Paulus på trods af de store åndelige oplevelser altid mindet om sin svaghed. Tornen i kødet, en engel fra Satan, som Gud tillader at slå Paulus. Den skal holde Paulus fast på det, som han hele tiden har forkyndt for korintherne. At Guds magt er anderledes end menneskers magt, og at det nogle gange er nødvendigt at blive gjort magtesløs, for at Guds magt og vilje kan komme til.
Refleksion: Hvordan oplever du forholdet mellem Guds kraft og din egen svaghed?
Skriften
Om denne plan
I dette brev lærer du Paulus at kende som både ydmyg og streng. Paulus slår fast, at han er apostel efter Guds vilje og taler på Herrens vegne. Han irettesætter menigheden for deres eftergivenhed over for falske forkyndere, og alligevel er brevet gennemsyret af en grundtone af kærlighed og glæde. Skrevet af Henrik Nymann Eriksen (1-5) og Christian Schøler-Holmgaard (6-13).
More
Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/