Andet KorintherbrevUddrag

Stolthed fra Gud

Paulus gør grin med sine modstandere som en flok rygklappere, der anbefaler sig selv ved at sammenligne sig med hinanden. Det gør også deres stolthed grænseløs, fordi de kan blive ved med at bekræfte hinanden. I modsætning til dem er der en grænse for Paulus’ stolthed, og han sammenligner sig ikke med andre. Han sammenligner sig kun med den målestok, han har fra Gud. Den målestok er Paulus’ kald.

Et kald, der indebærer at forkynde evangeliet i Korinth, så det vil han være stolt af. Og heri ligger der også en slet skjult påmindelse til korintherne om, at de er kommet til tro på grund af hans tjeneste. Paulus’ modstandere vil måske tage æren for menigheden i Korinth og være stolte ud over alle grænser af andres slid, men faktum er, at menigheden er et resultat af Paulus’ tjeneste.

Det er Paulus’ håb, at korinthernes tro vokser, fordi de er en vigtig brik i evangeliets videre udbredelse. For Paulus ønsker at nå videre ud i overensstemmelse med sit kald. Det er det kald, der fortæller Paulus, hvem han er i verden. Han har ikke behov for anbefalinger fra andre, men hviler i, hvem han er i Guds øjne.

Refleksion: Paulus’ stolthed hviler i, at han tjener Gud. Det er både hans udgangspunkt og hans mål. Hvor finder vi vores stolthed – hvad er vores mål?