Andet KorintherbrevUddrag
Paulus' pral
Efter at have forklaret situationens alvor er Paulus nu klar til at spille vanvittig. Han gentager dog igen, at dette er et spil, han ser sig tvunget til. Det er decideret ikke efter Herrens vilje, men måske vil korintherne lytte til Paulus, hvis han spiller med på praleriet. Paulus kalder ironisk korintherne vise, fordi de har lyttet til pral fra folk, der i virkeligheden har udnyttet korintherne.
Nu begynder Paulus så at prale. Han begynder med at fremhæve sine fortrin i sit ophav og som Kristi tjener men når ikke længere. Den måde at tale på er for afsindig for Paulus. I stedet fortsætter han, men ved at vende op og ned på kategorierne. Alle de prøvelser, Paulus nævner, ville ikke blive anset som noget at prale af i datidens Korinth. De var snarere tegn på svaghed. Men for Paulus var det netop kendetegnet på hans tjeneste for evangeliet.
Paulus ønskede at vende op og ned på menneskelig stolthed og kun være stolt af det, der viste hans svaghed.
Refleksion: Er du stolt af din svaghed? I så fald hvordan?
Skriften
Om denne plan
I dette brev lærer du Paulus at kende som både ydmyg og streng. Paulus slår fast, at han er apostel efter Guds vilje og taler på Herrens vegne. Han irettesætter menigheden for deres eftergivenhed over for falske forkyndere, og alligevel er brevet gennemsyret af en grundtone af kærlighed og glæde. Skrevet af Henrik Nymann Eriksen (1-5) og Christian Schøler-Holmgaard (6-13).
More
Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/