Andet KorintherbrevUddrag

Guds og vores gavmildhed

Paulus giver ikke en befaling om gavmildhed, fordi ægte gavmildhed ikke kan befales frem men må komme fra hjertet. Gavmildheden er nemlig en afspejling af kærligheden i Guds hjerte. Den kærlighed, som kom til udtryk i Kristi gavmildhed. Denne sammenhæng kommer endnu stærkere frem i den græske tekst, hvor det samme ord er brugt om, hvad korintherne opfordres til at gøre, og hvad Kristus har gjort (karis).

Det er vigtigt at understrege, at den fattigdom, Jesus frelser mennesker fra, ikke er en materiel fattigdom, men en åndelig fattigdom. Ikke desto mindre er Kristi selvhengivelse den dybeste begrundelse for at give. Kristus gav sig selv for os og et gensvar på det er, at vi giver os selv til ham og dermed også til hinanden.

Paulus opfordrer derfor korintherne til at gennemføre det, de oprindeligt har sat sig for, men de skal have deres vilje med. En vilje til at give af, hvad de faktisk kan. Det er et vigtigt princip, som betyder, at alle kan give, uanset om man er rig eller fattig. Således er fokus ikke på beløbet men på viljen og evnen. Dernæst peger Paulus på, at der også er et aspekt af gensidighed mellem giver og modtager. Det er ikke sådan, at andre skal have det nemt på korinthernes bekostning, og måske vil rollerne en dag være byttet.

Paulus bruger en tekst fra Israels ørkenvandring, hvor Gud gav dem manna fra himlen og taler om ligevægt. Det faktum, at Paulus forventer, at de relativt rige kristne i Korinth giver ud af deres rigdom, bør på en særlig måde udfordre dem af os, der har i overflod i sammenligning med andre.

Refleksion: Hvor meget af din overflod tør du give?