Andet KorintherbrevUddrag
Guds eller mit?
I kapitel 8-9 skriver Paulus om indsamlingen til menigheden i Jerusalem, som han har sat i gang i en række menigheder og også i menigheden i Korinth.
Det kan umiddelbart synes som et drastisk skifte i emne, men også her har Paulus fokus på at genoprette sit forhold til menigheden og prøve deres tro. Indsamlingen i Korinth var begyndt, dengang Paulus skrev Første Korintherbrev (16,1-4). Det var dog tvivlsomt, hvordan det var gået med det, da de siden havde haft en konflikt kørende med Paulus.
På baggrund af Titus’ gode nyheder om menighedens omvendelse vil Paulus nu gentage opfordringen til at give. Dermed kan de give udtryk for deres nyvundne tro.
Paulus bruger menighederne i Makedonien som eksempel for at motivere korintherne. Makedonerne var fattige men havde vist gavmildhed ved at give over evne. Grundlaget for deres gavmildhed er, at de gav sig selv til Herren. De var kommet til en erkendelse af, at de helt og fuldt tilhørte Gud, derfor var intet længere deres eget, men Guds. Det ønsker Paulus at udfordre menigheden i Korinth med.
Refleksion: Hvordan har du det med at give? Er blikket på, hvad der er Guds i dit liv helt klart?
Om denne plan
I dette brev lærer du Paulus at kende som både ydmyg og streng. Paulus slår fast, at han er apostel efter Guds vilje og taler på Herrens vegne. Han irettesætter menigheden for deres eftergivenhed over for falske forkyndere, og alligevel er brevet gennemsyret af en grundtone af kærlighed og glæde. Skrevet af Henrik Nymann Eriksen (1-5) og Christian Schøler-Holmgaard (6-13).
More
Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/