Andet KorintherbrevUddrag

Guds trøst

Med kapitel syv kommer vi til afrundingen af Paulus’ konflikt med korintherne. Her fortæller han om sin glæde over de nyheder, han har hørt fra dem via Titus.

Paulus havde rejst fra Troas til Makedonien for at lede efter Titus, som skulle bringe ham gode nyheder fra Korinth.

De problemer, han nævner, at han har mødt på sin rejse, handler både om forfølgelser udefra men også en frygt indefra. En del af den frygt handler sikkert om Paulus´ bekymring for menigheden i Korinth og for Titus.

Paulus finder dog trøst og glæde ved, at Titus kom. Og her er det vigtigt at bemærke, hvordan Paulus ikke først taler om, at Titus trøstede Paulus, men at det var Gud, der trøstede ham. Paulus ser Guds hånd i begivenhederne.

Titus fortæller, hvordan menigheden i Korinth havde udtrykt fortrydelse over deres modstand imod ham og nu længtes efter at have fællesskab med ham. Paulus var klar over, at hans brev havde gjort korintherne kede af det. Det havde han ikke nydt, men han vidste, at det var nødvendigt.

Paulus skelner mellem to slags bedrøvelse. En bedrøvelse efter Guds vilje og en bedrøvelse i verdens forstand. En bedrøvelse i verdens forstand leder til død. Det gør den, fordi den er selvcentreret og fuld af selvmedlidenhed. Dermed adskiller den sig ikke fra synden, der netop har fokus på selvet. En bedrøvelse efter Guds vilje derimod er en sorg, der vender sig til Gud og sørger og bekender egen synd. Paulus peger på syv kendetegn på, at bedrøvelsen er fra Gud (7,11). Det giver Paulus trøst.

Refleksion: Paulus beskriver mødet med Titus som Guds trøst. Guds trøst kommer ofte til os gennem andre mennesker. Er der mennesker, Gud kalder dig til at opmuntre?