Lukasevangeliet - for nye bibellæsereUddrag
Den vigtigste sten
Igen en lignelse, der fortæller, at Jesus skal være væk en tid og derefter komme tilbage. Men nu er lignelsen direkte rettet mod de religiøse ledere, der afviser Jesus. Op gennem tiden har Gud sendt profet efter profet til sit folk for at få folket til at holde sig til Gud og adlyde ham. Men de har afvist dem og mishandlet dem.
Nu har Gud sendt selveste sin egen søn – men ham afviser de også, ja, de vil slå ham ihjel! Derfor vil Gud dømme de ugudelige og give andre ret til at være hans folk!
Lederne protesterer imod dette budskab, men Jesus citerer igen fra Guds ord denne gang om ”hovedhjørnestenen”. Denne sten var en central sten i en bygning. Enten var den grundstenen i husets ene hjørne, eller også var det den øverste sten i en bue. I begge tilfælde ville bygningen falde sammen, hvis den sten manglede.
For Gud er Jesus hovedhjørnestenen i frelsesplanen. Enhver, der møder denne sten, vil gøre et af to: Enten falder man over den (bliver klar over, at man er en synder), eller også forkaster man den – og så vil man blive knust af den For de religiøse ledere er Jesus en ubrugelig sten, der skal fjernes. De ville gerne fjerne ham med magt her og nu – men blev stadig holdt tilbage af frygt for de mange, der hyldede Jesus.
BØN: Jesus, vær du hovedhjørnestenen i mit liv!
Skriften
Om denne plan
Har du aldrig læst i Bibelen før, så er Lukasevangeliet et godt sted at begynde. Lukas var læge og fortæller meget omhyggeligt og med stor indlevelse Jesu livshistorie fra hans fødsel til hans død og opstandelse. Med denne plan får du et godt indblik i Jesu liv. Men også et både nærgående og udfordrende perspektiv på hans mission i denne verden. Skrevet af Sprint Aagaard Korsholm
More
Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://www.blr.dk/