Lukasevangeliet - for nye bibellæsereUddrag

Lukasevangeliet  - for nye bibellæsere

DAG 90 AF 90

Det kristne fællesskab

Peters tale stak dem i hjertet (samvittigheden). Mange ser deres synd og vil gerne frelses – men hvordan? Ved at vende om til Gud og lade sig døbe! Så er man inde i Guds tilgivelse og har selv fået Helligånden i sit liv. Næsten 3.000 tog imod invitationen den dag! Og sådan er det gået lige siden: Kristne fortæller om Jesus. Og de, der tror på det, lader sig døbe – og er med til at fortælle det videre!

Vi slutter med at se, at de første kristne havde et dybt kærligt sammenhold: De holdt sig sammen, de hjalp hinanden. Og de satsede på det tætte fællesskab med Gud gennem undervisning, nadver, bøn og sang. Gud fortsatte med at lade dem helbrede og uddrive dæmoner. Mange så positivt på dette nye fællesskab – og hver dag sluttede nye sig til og blev frelst.

Også i dag gælder det, at en kristen har brug for et fællesskab. Det er svært at holde sin tro i live, hvis man ikke har et kristent fællesskab til at hjælpe sig! Dette fællesskab kan se ud på mange måder – bare i løbet af Apostlenes Gerninger kan vi se, at fællesskabet kan have forskellige former. Det afgørende er ikke formen, men at du har et kristent fællesskab at komme i.

Du ønskes Guds velsignelse med dit liv som kristen!

REFLEKSION: Det er vigtigt for en kristen at være i et fællesskab med andre kristne.

_______

Tillykke - du har læst hele Lukasevangeliet.

Vi håber, du har lyst til at fortsætte den daglige vandring med Bibelen. Det kan du gøre her i appen eller ved at bestille vores kvartals hæfte med bibeltekster og forklaringer til hverdag. Hæftet hedder Bibelnøglen, og du får det sendt direkte hjem til din postkasse. Bestil her.

Dag 89

Om denne plan

Lukasevangeliet  - for nye bibellæsere

Har du aldrig læst i Bibelen før, så er Lukasevangeliet et godt sted at begynde. Lukas var læge og fortæller meget omhyggeligt og med stor indlevelse Jesu livshistorie fra hans fødsel til hans død og opstandelse. Med denne plan får du et godt indblik i Jesu liv. Men også et både nærgående og udfordrende perspektiv på hans mission i denne verden. Skrevet af Sprint Aagaard Korsholm

More

Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://www.blr.dk/