Lukasevangeliet - for nye bibellæsereUddrag

Lukasevangeliet  - for nye bibellæsere

DAG 86 AF 90

I skal være mine vidner

Apostlenes Gerninger indledes med forbindelsen til det, der blev fortalt om i Lukasevangeliet. Denne bog er, ligesom Lukasevangeliet, skrevet til Theofilus.

De 11 disciple (den Judas, der nævnes her, er en anden end ham, der forrådte Jesus) og de kvinder, der længe havde fulgt Jesus og hans familie – i hvert fald hans mor og brødre – er samlet i Jerusalem. Der har været en del andre disciple også – ca. 120 (se vers 15). De spørger Jesus, om det er nu, han kommer med den nye verden. Jesus svarer, at det behøver de ikke vide – de skal bare koncentrere sig om at vidne. De bad alle til Gud, mens de ventede på kraften fra Helligånden. Når han kom, skulle de være vidner om Jesus i hele verden.

De skulle begynde der, hvor de nu var: i Jerusalem. Så skulle de gå til den øvrige del af det jødiske land (Judæa) og derefter til halv-jøderne i Samaria og endelig til hedningerne i hele verden. Det er et afgørende tidspunkt i verdenshistorien: Kan denne lille flok magte at sprede budskabet til hele verden?

REFLEKSION: Det lykkedes. Kristendommen er i dag spredt ud over hele jorden. Hver eneste generation af kristne har ansvaret for at give det videre til næste generation.

Dag 85Dag 87

Om denne plan

Lukasevangeliet  - for nye bibellæsere

Har du aldrig læst i Bibelen før, så er Lukasevangeliet et godt sted at begynde. Lukas var læge og fortæller meget omhyggeligt og med stor indlevelse Jesu livshistorie fra hans fødsel til hans død og opstandelse. Med denne plan får du et godt indblik i Jesu liv. Men også et både nærgående og udfordrende perspektiv på hans mission i denne verden. Skrevet af Sprint Aagaard Korsholm

More

Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://www.blr.dk/