Lukasevangeliet - for nye bibellæsereUddrag

Lukasevangeliet  - for nye bibellæsere

DAG 88 AF 90

Fyldt af Helligånden

Jøder fra hele verden var kommet til Jerusalem i anledning af pinsefesten, hvor man både fejrede høsten og fejrede, at Gud havde givet sit folk sine bud. Guds Hellige Ånd er den ene tredjedel af Gud, der er Far, Søn (Jesus) og Ånd. Guds Hellige Ånd betegnes ofte som ild og vind. Begge billeder skal sige, at hvor Helligånden er, dér sker der noget! Her er også lyden af vind og synet af ild.

Helligånden giver dem som lovet kraft, så alle disse kristne, der var samlet i bøn, nu kan fortælle om Jesus på arabisk og persisk og egyptisk osv.: sprog, de ellers ikke kunne! Vi ser her, at Gud vil have sit budskab ud til alle folkeslag på hele jorden! Og vi ser, at Gud nok skal udruste kristne, så vi kan være hans budbringere. Nogle tager imod budskabet. Andre afviser det og påstår, at det bare er fuldemandssnak!

REFLEKSION: Alle dem, der besøgte Jerusalem i pinsen, kunne noget hebraisk (ligesom de fleste af os kan engelsk). Men Gud ville, at de skulle høre om Jesus på deres modersmål, det sprog, de havde nærmest hjertet.

Dag 87Dag 89

Om denne plan

Lukasevangeliet  - for nye bibellæsere

Har du aldrig læst i Bibelen før, så er Lukasevangeliet et godt sted at begynde. Lukas var læge og fortæller meget omhyggeligt og med stor indlevelse Jesu livshistorie fra hans fødsel til hans død og opstandelse. Med denne plan får du et godt indblik i Jesu liv. Men også et både nærgående og udfordrende perspektiv på hans mission i denne verden. Skrevet af Sprint Aagaard Korsholm

More

Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://www.blr.dk/