Lukasevangeliet - for nye bibellæsereUddrag

Lukasevangeliet  - for nye bibellæsere

DAG 69 AF 90

De undrede sig

De religiøse ledere prøver nu at få den romerske magt til at fjerne Jesus. Hvis de kan få ham til at sige noget negativt om den romerske kejser og den skat, man skulle betale til ham, så havde de chancen. Men Jesus gør dem igen mundlamme: Gud skal æres som Gud, og kejseren skal have skat, fordi han er kejser – så enkelt er det!

En af de religiøse retninger, saddukæerne, troede ikke på opstandelsen. De mente at have et rigtigt godt bevis på, at den slags slet ikke kunne lade sig gøre! I et noget tænkt eksempel fremstiller de sagen: Hvis nu en kvinde på helt lovlig vis har været gift med hele syv mænd i dette liv – hvem skal så være hendes mand i livet efter døden? Nej, vel? På den måde mente de at have bevist, at det var håbløst at forestille sig et liv efter døden! Jesu svar er ikke helt nemt at forstå. Men der er i hvert fald to pointer: Dels skal forholdene i den nye verden simpelthen være anderledes end her på jorden – så det kan vores mennesketanker slet ikke gribe om. Og dels er der tydelige steder i Guds ord, der siger, at der er et liv efter døden – fx når Gud kaldes ”Abrahams, Isaks og Jakobs Gud” – disse tre afdøde er stadigvæk levende for Gud. Kort tid efter beviste Jesus dette ved at opstå fra de døde!

BØN: Jesus, hjælp mig til at tro dit ord om opstandelse og evigt liv, selv om min hjerne ikke rigtig kan rumme det.

Dag 68Dag 70

Om denne plan

Lukasevangeliet  - for nye bibellæsere

Har du aldrig læst i Bibelen før, så er Lukasevangeliet et godt sted at begynde. Lukas var læge og fortæller meget omhyggeligt og med stor indlevelse Jesu livshistorie fra hans fødsel til hans død og opstandelse. Med denne plan får du et godt indblik i Jesu liv. Men også et både nærgående og udfordrende perspektiv på hans mission i denne verden. Skrevet af Sprint Aagaard Korsholm

More

Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://www.blr.dk/