Lukasevangeliet - for nye bibellæsereUddrag

Lukasevangeliet  - for nye bibellæsere

DAG 73 AF 90

Påskelammet skulle slagtes

Jøderne fejrede påske til minde om befrielsen fra slaveriet i Egypten. På udfrielsesnatten havde jøderne smurt lammeblod på deres døre og på den måde undgået dødsenglen (se Anden Mosebog kapitel 12). Derfor slagtede man lam hver påske og spiste dem til påskemåltidet. Man spiste også ”usyret” brød – altså brød, der var bagt uden hævemiddel. For da jøderne skulle hurtigt ud af Egypten, havde de ikke tid til at lade deres brød til rejsen hæve, inden de bagte det.

Igen ser vi, at Guds plan er klar i alle detaljer – også det sted, hvor Jesus og hans nærmeste skal spise påskemåltidet. Også Judas havde sin plads i Guds plan. Han blev den forræder, der gav de ledende en mulighed for at tage Jesus til fange, uden at folkemængden var der til at forhindre det. Satan brugte Judas, der åbenbart var åben for dette misbrug. Men dybest set skete der ikke noget, der ikke var med i Guds plan.

BØN: Bed bønnen fra Fadervor: ”Led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde”.

Dag 72Dag 74

Om denne plan

Lukasevangeliet  - for nye bibellæsere

Har du aldrig læst i Bibelen før, så er Lukasevangeliet et godt sted at begynde. Lukas var læge og fortæller meget omhyggeligt og med stor indlevelse Jesu livshistorie fra hans fødsel til hans død og opstandelse. Med denne plan får du et godt indblik i Jesu liv. Men også et både nærgående og udfordrende perspektiv på hans mission i denne verden. Skrevet af Sprint Aagaard Korsholm

More

Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://www.blr.dk/