Lukasevangeliet - for nye bibellæsereUddrag

Lukasevangeliet  - for nye bibellæsere

DAG 67 AF 90

Konfrontation

Jesus arbejder nu helt offentligt i selve centrum: i landets hovedstad og i centrum for alt åndeligt liv i landet, templet. Jesus underviste offentligt på tempelpladsen hver dag. Derfor bliver konfrontationen med landets åndelige ledere også så direkte. Jesus græder over byen, fordi han ved, at så få vil tage imod ham som Frelser, når det kommer til stykket, selv om han lige nu var virkelig populær. Jesus smider de handlende ud af tempelområdet med henvisning til Guds ord om, at stedet skal bruges til bøn, ikke til at berige sig på andres bekostning!

Da de religiøse ledere direkte spørger Jesus, hvilken myndighed han har, spørger han dem om Johannes Døber. For de to har deres myndighed samme sted fra! Og da lederne ikke tør forholde sig åbent til Johannes, er der ingen grund til at fortælle mere – de vil jo ikke høre. De religiøse ledere vil skaffe sig af med Jesus – men de tør ikke, så længe han er så populær.

INFO: Jesu forudsigelse om Jerusalems ødelæggelse gik i opfyldelse i år 70, da romerne bekæmpede et jødisk oprør og indtog byen.

Dag 66Dag 68

Om denne plan

Lukasevangeliet  - for nye bibellæsere

Har du aldrig læst i Bibelen før, så er Lukasevangeliet et godt sted at begynde. Lukas var læge og fortæller meget omhyggeligt og med stor indlevelse Jesu livshistorie fra hans fødsel til hans død og opstandelse. Med denne plan får du et godt indblik i Jesu liv. Men også et både nærgående og udfordrende perspektiv på hans mission i denne verden. Skrevet af Sprint Aagaard Korsholm

More

Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://www.blr.dk/