Lukasevangeliet - for nye bibellæsereUddrag
Tro i det små
Igen en lignelse, hvor vi skal passe på ikke at tolke alle detaljer, men blive ved hovedbudskabet. Disciplene forstår dog så meget, at de aner, at der skal ske noget stort, når Jesus når Jerusalem: Mon ikke Guds rige så kommer endeligt og synligt?
Nej, siger Jesus gennem lignelsen: ”Først skal jeg gå bort til et andet sted og der indtage min kongeposition. Og siden skal jeg vende tilbage som konge. I mellemtiden betror jeg jer at føre mit arbejde videre. Om I synes, jeres arbejde lykkes mere eller mindre godt, er ikke det afgørende. Bare I trofast arbejder på sagen. Så skal I få jeres belønning, når jeg kommer tilbage!”.
Og sådan er det jo i dag: Jesus sidder nu ved Guds højre hånd, og en dag kommer han synligt igen. I mellemtiden skal vi arbejde med det, han har givet os: i Åndens kraft fortælle om Jesus og hjælpe mennesker. Fortabelsen venter dels Jesu direkte modstandere og dels dem, der mener, at Gud dybest set er en urimelig tyran, og som derfor ikke vil være hans medarbejdere.
INFO: ”Pund” – angivelsen af en sum penge, måske ca. en tredjedel årsløn.
Skriften
Om denne plan
Har du aldrig læst i Bibelen før, så er Lukasevangeliet et godt sted at begynde. Lukas var læge og fortæller meget omhyggeligt og med stor indlevelse Jesu livshistorie fra hans fødsel til hans død og opstandelse. Med denne plan får du et godt indblik i Jesu liv. Men også et både nærgående og udfordrende perspektiv på hans mission i denne verden. Skrevet af Sprint Aagaard Korsholm
More
Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://www.blr.dk/