RomerbrevetUddrag

Barn af Gud

Paulus præsenterer her forskellen på at tjene Gud som en slave eller som et barn. Slaver og børn minder på mange måder om hinanden: både slaver og børn adlyder deres ”overordnede”, men motivationen for at adlyde kunne ikke være meget mere forskellig.

En slave adlyder sin herre af frygt for, hvad der vil ske, hvis han ikke adlyder: blive pisket, blive frataget et eller flere måltider eller måske (værst af alt) blive smidt på gaden og overladt til at sulte ihjel i rendestenen. En slaves lydighed er motiveret af frygt. Og netop på denne måde er der mange mennesker, der stræber efter at adlyde Gud, fordi de frygter for hans straf.

Men det er ikke det forhold, Gud ønsker, at vi skal have til ham. Han ønsker, at vi skal være hans børn. Børn adlyder også deres forældre (nogle mere end andre …), men for barnet er motivation til at adlyde ikke frygt (hvis der altså er tale om en velfungerende familie), men kærlighed og tillid. Barnet tømmer ikke opvaskemaskinen eller går ud med skraldet af frygt for at blive pisket eller smidt på gaden men af kærlighed til forældrene. Og netop på den måde ønsker Gud, at vi bliver befriet fra slave-frygten og sat ind i kærlighedsforholdet til ham, så vi adlyder ham af kærlighed og tillid.

Refleksion: Er du bange for at blive straffet af Gud?