RomerbrevetUddrag

Romerbrevet

DAG 21 AF 41

Alt i Kristus

Hvad har magten til at få dig til at frygte for fremtiden? Uanset, hvad det er, så har det ingen virkelig magt over dig, hvis du er Guds barn. For der er nemlig intet, der kan rokke ved, at du ejer en skat i himlen, der langt mere end opvejer enhver form for jordisk lidelse.

Det er måske let nok at forstå dette i teorien, men uhyggeligt svært at tage til sig i hjertet. For hvor har vi dog let ved at blive overmandet af bekymringer og angst. Men sandheden er, at intet dybest set kan skade den, der er et Guds barn.

Der er ingen eller intet, der kan fordømme os for vores synd. Der er ingen, der kan påføre os nogen form for lidelse, uden at den lidelse bliver brugt af Gud til at forme os i hans søns billede. End ikke døden har for den kristne nogen anden magt end at være indgangen til en større herlighed, end vi her kan fatte.

Det er tydeligt, at Paulus ikke stikker os blår i øjnene her, for han gør os klart opmærksomme på, at vi her i livet skal forvente lidelse i skikkelse af både forfølgelse, sult og nøgenhed (v 35). Men det, Paulus vil lære os, er, hvordan vi kan møde denne lidelse med løftet pande, fordi vi i Kristus ejer alt, og intet kan skille os fra hans kærlighed.

Refleksion: Hvad gør dig bange?

Dag 20Dag 22

Om denne plan

Romerbrevet

Romerbrevet giver en central og systematisk undervisning i, hvad kristen tro går ud på. Evangeliet, Guds retfærdighed, loven, Israel, det kristne liv og meget mere. Det kan med fordel læse langsomt og med kontinuerlig refleksion og bøn. Så venter der en fantastisk oplevelse - ja en guddommelig åbenbaring til håb og tro. Skrevet af Leif Andersen (1-5), Andreas Ipsen (6-8), Ole Andersen (9-11) og Kurt Kristensen (12-16)

More

Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/