RomerbrevetUddrag

Hjertets ønske

Kapitel 9 sluttede med en kraftig understregning af, at kun mennesker, der tror på Jesus, bliver frelst. At frelsen modtages ved tro, var ikke en nyhed opfundet af Paulus.

I vers 5-13 beviser Paulus sit budskab ved at henvise til en række steder i Det Gamle Testamente. Allerede jødernes bibel forkynder nemlig, at mennesker frelses ved tro.

Tro er ikke en gerning men at råbe Gud om frelse eller – som Paulus citerer fra profetien Joel – at ”påkalde Herrens navn”. Alle, der gør det, bliver frelst. Uanset, om de er jøder eller hedninger.

Men at frelsen modtages i tro, betyder jo, at der er nogle af Paulus’ landsmænd i det jødiske folk, der ikke bliver frelst. På de tre missionsrejser, som Paulus er ved at afslutte, har han sted efter sted oplevet, at der var jøder, der afviste evangeliet om Jesus.

Denne forfærdelige erfaring får Paulus til at gentage sit stærke ønske om, at hans jødiske landsmænd må blive frelst: ”Af hele mit hjerte ønsker jeg og beder til Gud om, at de må frelses.”

For Paulus var fortabelsen ikke en intellektuel teori eller læresætning. Den var en sandhed, der prægede hans følelser og handlinger.

Refleksion: Er fortabelsens mulighed blevet en tom teori for os, eller påvirker den vores handlinger?