RomerbrevetUddrag
![Romerbrevet](/_next/image?url=https%3A%2F%2Fimageproxy.youversionapi.com%2Fhttps%3A%2F%2Fs3.amazonaws.com%2Fyvplans%2F46222%2F1280x720.jpg&w=3840&q=75)
Stop det hovmod!
Israel er stadig Guds folk, sagde Paulus i Rom 11,1. Nu forklarer han, at det betyder, at Gud blev ved med at bruge dem som sit redskab midt i deres forkastelse af Jesus. I fire sætninger i vers 11-15 gentager Paulus samme budskab: Gennem Israels fald og nederlag ved Jesu komme har Gud bragt frelse, rigdom og liv ud til hedninger. Midt i deres fald har Gud altså brugt dem til netop det, som han på Abrahams tid udvalgte dem til: at bringe velsignelse ud til alle folk (1 Mos 12,3). Tak og lov! At flertallet i Israel ikke modtog Jesus, stoppede ikke gennemførelsen af Guds frelsesplan. Tværtimod. Gud brugte Israel til at skabe frelse og velsignelse for alle folk. Derfor må hedningekristne ikke ringeagte Israels folk! Mange jøder tror ikke på Jesus, men det giver ikke grund til hovmod.
Når kristne ser på Israels historie, skal de se ”Guds godhed og strenghed” (v 22) og huske på, at ligesom Gud er over for Israel, sådan er han også over for os.
Paulus forbyder her enhver form for antisemitisme og nedgøren af Israels folk. Men alt for ofte i kirkens historie er Paulus’ formaning blevet glemt eller ignoreret.
Refleksion: Findes der også blandt kristne i dag et hovmod over for Israels folk?
Om denne plan
![Romerbrevet](/_next/image?url=https%3A%2F%2Fimageproxy.youversionapi.com%2Fhttps%3A%2F%2Fs3.amazonaws.com%2Fyvplans%2F46222%2F1280x720.jpg&w=3840&q=75)
Romerbrevet giver en central og systematisk undervisning i, hvad kristen tro går ud på. Evangeliet, Guds retfærdighed, loven, Israel, det kristne liv og meget mere. Det kan med fordel læse langsomt og med kontinuerlig refleksion og bøn. Så venter der en fantastisk oplevelse - ja en guddommelig åbenbaring til håb og tro. Skrevet af Leif Andersen (1-5), Andreas Ipsen (6-8), Ole Andersen (9-11) og Kurt Kristensen (12-16)
More
Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/