RomerbrevetUddrag

Romerbrevet

DAG 31 AF 41

Oprigtig kærlighed

Det er næsten en beskrivelse af Jesus, dagens afsnit giver os. Mesteren mødte mennesker i oprigtig kærlighed. Lev nu på samme måde som hans disciple i dag! Paulus konkretiserer for os ”det gode, det som behager ham, det fuldkomne,” (Rom 12,2).

Ingen af os kan frembringe denne oprigtige kærlighed af os selv. Men her er, hvad Helligånden bestandigt arbejder på at fremme i vores liv. Han gør det ved at vise os, hvordan Jesus elsker os, og hvad vores medmenneske har brug for.

”Læg vægt på at være gæstfrie,” (v 13). Her bliver jeg udfordret som person, i mit hjem og i mit kristne fællesskab. Er jeg et åbent menneske, der har plads til andre, som har brug for mig? Se, hvordan Jesu kærlige favn er åben for dig dag og nat! Hos dig og i dit fællesskab kan et menneske nu få smag for Guds kærlighed ved selv at blive taget godt imod.

Paulus formaner os til ikke at give igen med samme mønt over for den, som handler ondt imod os. Hvorfor kan vi ikke bruge det onde som værktøj imod det onde? Fordi den Onde er stærkere end os og dermed hurtigt vil gøre os til værktøj i sin hånd.

Refleksion: Hvilken reaktion eller handling kalder dette tekstafsnit på hos dig?

Info: Vers 20 citerer Ordsp 25,21-22 og antyder, at du ved at gøre godt imod din modstander måske kan smelte et hårdt sind og optø et koldt hjerte hos ham eller hende.

Dag 30Dag 32

Om denne plan

Romerbrevet

Romerbrevet giver en central og systematisk undervisning i, hvad kristen tro går ud på. Evangeliet, Guds retfærdighed, loven, Israel, det kristne liv og meget mere. Det kan med fordel læse langsomt og med kontinuerlig refleksion og bøn. Så venter der en fantastisk oplevelse - ja en guddommelig åbenbaring til håb og tro. Skrevet af Leif Andersen (1-5), Andreas Ipsen (6-8), Ole Andersen (9-11) og Kurt Kristensen (12-16)

More

Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/