RomerbrevetUddrag

Ordet styrker

Paulus er ved at runde afsnittet om stærke og svage af. Samtidig går der en tråd helt tilbage til begyndelsen af formaningsafsnittet, hvor han bad menigheden om at bringe sig selv som et offer i tjeneste og lydighed (Rom 12,1). Nu formaner han de stærke til ikke at behage sig selv, men bære med på de svage og deres byrder. De svage skal ikke blot tåles. Nej, de stærke må stille sig solidarisk med dem og bære den ringeagt, de udsættes for. Som kristne må det høre til vores praktiske liv at bære andres byrder, og det kan være tungt.

Derfor får vi Guds enestående trøst og vejledning. Først helt tilbage fra Det Gamle Testamente (v 3). Dernæst fra Jesu liv og død, hvor skriftordet går i opfyldelse. I det lys må vi se vort liv, og sådan peger både GT-ordet og Jesu liv og død fremad som en trøst og hjælp til os. For det er heri, vi finder udholdenheden til at se bort fra os selv og bære andres byrder.

Håbet fra Jesus hjælper os til et selvopofrende liv. Og håbet styrkes ved bibelordet, ved Jesu offer for vores skyld og i menighedens fællesskab. Her kan vi midt i forskelligheden dog sammen prise Jesus Kristus, vores herre og frelser.

Refleksion: Hvor finder du kraften og udholdenheden til at give plads til andre og det, som er en hjælp for dem?

Bøn: Herre Jesus, tak, fordi du både har vist os vejen og gået den foran os!