RomerbrevetUddrag

Bud til alle
Med personlige tilkendegivelser begynder Paulus at runde brevet af. Han ønsker at besøge Roms kristne menighed, som han ikke selv har grundlagt og aldrig har besøgt. Brevet forbereder Paulus’ kommende besøg i byen og forbereder menigheden på, at han ønsker deres hjælp til en videre rejse til Spanien med evangeliet. Apostlenes Gerninger fortæller den spændende historie om, hvordan Paulus kom til Rom efter først at have været i Jerusalem. Men om Paulus siden kom til Spanien, kan vi ikke sige med sikkerhed.
Paulus er bevidst om at arbejde som apostel og bringe evangeliet om Jesus til folkeslag, som aldrig har hørt budskabet. Det er skønt, når budskabet om Jesus går op for et menneske for første gang. Måske skabt via et venskab, via en spirende interesse for Bibelen og Gud. Måske blev man mødt i en vanskelig situation, eller Gud talte til én på en overraskende måde. Men det sker, at ”de, som ikke har fået fortalt om ham, skal se, og de, som ikke har hørt, skal indse” (Rom15,21). Derfor har du og jeg også hørt budskabet, for Gud satte en bevægelse i gang med mission til alle folkeslag.
Refleksion: Menigheden er en slags offer, overgivet til Gud, kærkomment i kraft af Jesus, helliget ved Helligånden.
Info: Evangeliet udgik fra Jerusalem, og via Paulus nåede det helt til Illyrien, dvs. Balkan-området (v 19).
Skriften
Om denne plan

Romerbrevet giver en central og systematisk undervisning i, hvad kristen tro går ud på. Evangeliet, Guds retfærdighed, loven, Israel, det kristne liv og meget mere. Det kan med fordel læse langsomt og med kontinuerlig refleksion og bøn. Så venter der en fantastisk oplevelse - ja en guddommelig åbenbaring til håb og tro. Skrevet af Leif Andersen (1-5), Andreas Ipsen (6-8), Ole Andersen (9-11) og Kurt Kristensen (12-16)
More
Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/