RomerbrevetUddrag

I gæld til jøder
Paulus regner sig for færdig med sin missionsopgave i øst. Nu vil han rejse til Jerusalem og dernæst via Rom til Spanien i vest. Med sig har Paulus og hans folk en pengegave til de fattige, Jesus-troende jøder i Jerusalem. Gaven er frivilligt indsamlet blandt de kristne i Makedonien og Akaja.
Gaven er berettiget, for evangeliet er udgået fra modermenigheden i Jerusalem. Vi har fået budskabet om Jesus via Israel, det vil sige det jødiske folk! Hvor store, vidunderlige goder er der ikke tale om her! Dermed står vi i en form for gæld til dette folk. Hvad er det, vi i den ikke-jødiske kristenhed giver tilbage til det jødiske folk i dag? Måske havde Paulus et håb om, at pengegaven ville skabe positiv misundelse, så flere jøder ville omvende sig til Jesus?
Men der er bekymringer, som optager Paulus. I Jerusalem vil der være jøder, som ønsker ham skaffet af vejen. Og i menigheden vil der måske være en modstand imod at få en pengegave fra hedningekristne, som ikke lever efter Moseloven. Derfor skal der bedes og kæmpes i bøn. Og Paulus appellerer til menigheden i Rom om at stå sammen med ham i den kamp.
Refleksion: Gud er fredens Gud. Hvordan kan du bidrage til, at et andet menneske finder fred i troen på Jesus?
Bøn: Herre, hjælp os til at bakke op om hinanden i den kristne menighed og finde fælles fred hos dig!
Skriften
Om denne plan

Romerbrevet giver en central og systematisk undervisning i, hvad kristen tro går ud på. Evangeliet, Guds retfærdighed, loven, Israel, det kristne liv og meget mere. Det kan med fordel læse langsomt og med kontinuerlig refleksion og bøn. Så venter der en fantastisk oplevelse - ja en guddommelig åbenbaring til håb og tro. Skrevet af Leif Andersen (1-5), Andreas Ipsen (6-8), Ole Andersen (9-11) og Kurt Kristensen (12-16)
More
Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/