RomerbrevetUddrag

Ham være ære!

Tidligere i kapitel 11 har Paulus skrevet, at Gud ved Jesu første komme brugte Israels folk til at skabe frelsen. Nu går han over til at tale om fremtiden. Han beskriver tre perioder eller begivenheder:

1) En periode, hvor der »hviler forhærdelse over en del af Israel«. Det vil sige, hvor flertallet i Israel ikke tror på Jesus. Sådan var det på Paulus’ tid, og sådan er det stadig.

2) En begivenhed, hvor ”hedningerne fuldtalligt kommer ind”. Udtrykket er vanskeligt, og der er ikke enighed om betydningen. Med ordet ”hedningerne” tænker Paulus på folkeslag. Han bruger samme udtryk som i Mark 13,10, der handler om Jesu genkomst: »Først skal evangeliet prædikes for alle folkeslag«. Meningen kan meget vel være den samme her: En del af Israels folk skal være forhærdet, indtil alle folkeslag har hørt evangeliet.

3) En begivenhed: ”så skal hele Israel frelses”. Det vil sige, at de jøder, der lever den dag, skal komme til tro på Jesus.

At Israel stadig er Guds folk, betyder altså, at Gud også i fremtiden har en særlig plan for dem. Den opgave, Gud har givet dem, har han ikke fortrudt.

Men når det gælder frelsen, er der ingen forskel på jøder og hedninger. Alle er ulydige og bliver frelst af ren barmhjertighed.

Paulus’ undervisning om Israel i kapitel 9-11 slutter derfor med en lovprisning af Gud og hans store frelsesplan.

Refleksion: Hvorfor munder Paulus’ undervisning om Israel ud i en lovprisning af Guds storhed?